Når din overgang ikke kun er din - men hele organisationens.

Artiklen er skrevet i partnerskab af Lars Thostrup og Anders Lau Tuxen (Liminal Partners).

Mellemrummet er ikke kun noget du står i alene.

Det findes også mellem to strategier, to ejere, to organisationsdiagrammer.

Så hvad sker der med dig - og med jer - i de store overgange på organisatorisk niveau?

Og hvordan kan vi designe transformationer, der bevidst skaber rum til en helt normal menneskelig proces?

Vi fandt en sti ud i det ukendte i Bøllemosen ved Skodsborg - et stemningsfuldt landskab der fører tankerne hen på tomrum, mellemrum og overgange.

Mellemrummet – hos dig og i organisationen

Vi taler sjældent højt om det – men mange ledere genkender det øjeblik:

Du holder facaden – men indeni mærker du, at noget er forbi.

  • Jobbet, du kender.

  • Strategien, du har drevet frem og givet alt.

  • Det ejerskab, du har navigeret efter.

Du er på vej ind i, hvad vi kalder mellemrummet – at være “mellem rum”.

For den enkelte leder kan det føles som tab – af rolle, identitet, tempo, tilhørsforhold.

Når det er hele organisationen, der er på vej ind i en overgang til noget nyt, viser det sig også som noget andet:

  • Den nye strategi, transformationsplan, eller opkøb ser stærk ud på slides – men bliver ikke levet.

  • Integrationer og snitflader er gennemtænkte – men alligevel falder tingene fra hinanden i praksis.

  • Change management rulles ud – men reelt forandres meget lidt.




Ofte har det en fælles årsag:



Vi ignorerer, hvad der helt normalt sker med mennesker
i livets og arbejdslivets transformationer.




Når lederens mellemrum møder organisationens

Vi ser det igen og igen:

  • Ledere, der formelt er “videre” – men stadig mentalt befinder sig i det gamle kapitel.

  • Ledere, der enten trækker sig og bliver fraværende eller dækker sig ind med hurtige og ofte forkerte beslutninger – fordi frygten for tomrummet tager magten.

  • Organisationer, der rykkes rundt og skifter retning – men ikke giver plads til, at mennesker gør det samme.

  • M&A, reorgs og transformationer, hvor excel-modellerne er på plads, mens de mennesker, der skal bære dem, står midt i uafsluttede overgange.

Måske er der hentet hjælp fra konsulenter. Tempo og kadence er sat højt.
Der er skabt struktur for hurtige beslutninger og fremdrift.

Men noget i kroppen halter bagefter.
Og så undrer vi os over, hvorfor eksekveringen skrider.

Prøv at forestille dig dette:

  • Vi har et lederteam på måske otte medlemmer. De er hver især i gang med deres egen personlige rejse ind i mellemrummet.

  • Deres opfattelse af situationen, deres kommunikation og adfærd er præget af deres egen forandringsproces – og af, hvad deres nervesystem fortæller dem.

  • Deres kapitel, identitet og fremtid er på vej ned i et stort tomt ingenting – som vi ikke taler om, og som de måske ikke engang selv er bevidste om.

  • I stedet for at kigge væk og lade tempo og fremdrift overtage kontrollen, kan vi begynde at anerkende, hvad der sker i mellemrummet.

Det handler om bevidst at designe strategier, transformationer eller integrationer ud fra en forståelse af mellemrummet – afslutninger, tomrum, nye erkendelser.

Hvor skal vi hen? Hvor skal jeg hen?

Vejen frem kan virke uklar, når både organisationen og den enkelte leder står midt i mellemrummet.

Mellemrummet som ledelsesrum

For os er mellemrummet ikke et vakuum.

Det er et værksted.

For den enkelte leder er det stedet, hvor du kan:

  • opdage, hvem du er uden titel og tempo

  • mærke forskellen på det, du gjorde for at passe ind – og det, der nu føles sandt

  • begynde at høre din egen stemme igen

  • finde modet til at navigere i det ukendte


For organisationen er det stedet, hvor I kan:

  • gentænke, hvordan I træffer beslutninger

  • justere rytmer, governance og samarbejdsmønstre

  • lade strategien blive til i mødet mellem mennesker – ikke kun i PowerPoint



Vores erfaring er, at nogle konkrete greb hjælper med at designe et rum, der kan holde transformationen – for både den enkelte og organisationen:

  • Tal åbent om, hvilken proces I står midt i – normalisér, hvad der sker med jer som mennesker under en transformation.

  • Anerkend og arbejd med at lukke det gamle kapitel – og giv plads til følelsen af tab og afsked i processen.

  • Skab tryghed til at være i et neutralt “space of nothingness” – og rum til at mærke, hvad der sker dér, og hvad der kalder på jer.

  • Skab rammer for at navigere og handle i det ukendte – praksisser, der hjælper krop og nervesystem, og mere plads til at prototype og lære.



Når den enkelte leders og organisationens mellemrum får lov til at tale sammen, sker der noget værdifuldt:

Ledere vender tilbage til verden – ikke som tomme beholdere, der skal fyldes op med nye mål, men som mennesker, der ved, hvad de kan stå på og vil stå for.

Og organisationen begynder at lede efter det samme:


Ikke bare mere fart, men mere sand bevægelse.



Visdom i handling

  • Tag mellemrummet alvorligt – i både mennesker og strategi.

  • Skab rum, hvor ledere kan lande i sig selv, før de skal bære det nye.

  • Justér strukturer og rytmer, så de matcher den bevidsthed, I faktisk ønsker, der skal ledes fra.

Mellemrummet er ikke tiden, hvor “intet sker”.
Det er dér, hvor det afgørende kan ske – hvis vi tør designe det.



Refleksion

Hvis du ser på din egen organisation lige nu:

  • Hvor er mennesker i overgang – uden at I taler om det og skaber rum for det?

  • Hvor prøver I at forcere noget, der faktisk har brug for at blive levet igennem?



Invitation

Hvis du eller jeres organisation står på kanten af et nyt kapitel – strategisk, organisatorisk eller personligt – og har brug for et sted at tænke højt, tager vi gerne en fortrolig samtale.

Ikke for at presse jer hurtigere frem.

Men for at skabe plads til mellemrummet, hvor både mennesker og strategi kan lande – så I kan gå videre, uden at miste jer selv.


Fakta om forfatterne

  • Anders Lau Tuxen er Liminality Partner med mere end 25 års erfaring i at støtte ledere i komplekse transformationer, strategiske skift og afgørende overgangsfaser. Han kombinerer praktisk topledelsesrådgivning med Adaptive Leadership fra Harvard og Vertical Development-tilgange for at styrke lederes evne til at navigere i usikkerhed og menneskelig kompleksitet.
    Se mere på: https://liminality-partners.com

  • Lars Thostrup er leadership coach med base i København, der hjælper ledere og specialister med at skabe klarhed, ro og retning i perioder med forandring og overgang. Hans tilgang kombinerer ontologisk coaching med indsigt i sprog, følelser og kropslig bevidsthed for at støtte varig, bæredygtig udvikling indefra. Samtalerne er fortrolige, undersøgende og tilpasset den enkelte leders situation.
    Læs mere her.

Next
Next

Et år siden mit mellemrum